Tænk hvis man kunne komme lidt længere med de forskellige videnskabers erkendels af deres egen erkendelse, dens omfang, dens grænser og dens sammehæng med virkeligheden.

Virkeligheden findes

Lad os bare starte der. Verden er ikke tilfældig og den findes derude. Vi kan måle på den. Det er i langt de fleste tilfælde uproblematisk at gøre. Det vi ser, ser vi faktisk.

Sproget er ikke en særlig pålidelige maskine

Men lad os endelig også stoppe der. Objektivitet er afgørende. Spekulativ viden er uinteressant. Men viden, der ser spekulativ ud, kan gøres produktiv og fornuftig ved at have en rimelig holdning til hvad det er man opnår med den spekulative viden. Spekulation kan generere hypoteser. Spekulation kan producere sprog og udsagn, der faktisk kan testes eller bringes til at handle om en mere observerbar virkelighed. Og det er helt fint i den forstand.

Alt er ikke lige meget, men meget kunne i virkeligheden være på en anden måde

Den sikreste erfaring som noget af det mest omhyggelige sprogarbejde, der findes i verden, nemlig matematikken, har givet os er, at der stort set ikke findes udsagn, der i sig selv rummer en væsentlig sandhed. Alt kan i det store hele ses fra en anden vinkel eller i et andet sprog. At udskifte sproget producerer chokerende forskelle i lethed af erkendelse og evne til ny vidensproduktion. Det gyldne eksempel er at den nye matematik genereret til at forstå moderne fysik. Den kostede blod sved og tårer for de største hjerner da den blev opfundet, og gør forsåvidt endnu hvis man skal ræsonnere om den med de værktøjer de havde, men moderne teknikker trivialiserer den viden til det punkt hvor man faktisk kan undervise i meget af det på 1. år.

Sproget er ikke et komplet billede af virkeligheden

Virkeligheden er 1:1 og vores sanseoplevelse af den bliver ikke fanget af det sprog vi snakker om den med. Overhovedet ikke. Vi er helt nede i at størrelsen af skrift/bygninger/teknologi ændrer vores oplevelse så voldsomt at det samme sprog slet ikke fanger de to forskellige oplevelser. Når en simpel skalering kan lave den forskel, så er det indlysende at vi slet, slet ikke er i nærheden af sprogligt at fange vores oplevelsesforskelle. Discipliner, der lever lige op ad den erkendelse, fungerer oftest bare som store kataloger af praksis. Eksempelsamlinger.

Langt mere af academia burde se sig selv som sådanne eksempler

Ja de burde så.

Hvilken status har de forskellige felters manglende selvindsigt ?

Det ved jeg jo i sagens natur ikke noget om hvad angår de felter jeg kun kender på afstand. Men er hurtig klichepræget skud går sådan her:
* Jura : Absurd prætension om "naturlighed" og ikke-skrevet-af-mennesker-fornylig-hed
* Samfundsvidenskab/økonomi : Absurd påstand om objektivitet og totalitet (altså: Beskrivelsen antages at dække langt mere end den i virkeligheden gør)
* Humaniora : Absurd mangel på virkelighedssammenstød. Ringe tradition for virkelighedstest, hypotesegenerering, gentest.
* Naturvidenskab : Absurd mangel på bevidsthed om de andre videnskaber